Pas godt på din harmonika.

Den er et stærkt men samtidig også et sårbart instrument som tåler meget men ikke alt.
Her nogle gode råd som kan være med til at forlænge dit instruments levetid og måske spare dig dig en dyr reparation.

Beskyt din harmonika mod ekstreme temperaturer.

Lad den ikke stå i bilen hvor temperaturen er for høj eller lav. Høje temperaturer kan i værste fald få stemmevoks til at smelte så stemmer går løs eller trækker falsk luft på tonestokke. Skind kan tørre ind og blive stive så de ikke lukker tæt og vil "snorke". Fugt kan forårsage rust på stemmer som kan være uopretteligt. Lad den aldrig stå i bilen natten over. Stil den ikke op af en ydervæg som er kold.

Sæt aldrig din harmonika op af en radiator, varmeapparat i bil eller et vindue med kraftig sol.

Din harmonika skal have luft.

Placer den uden for kasse men beskyt den mod støv med et tæppe-, håndklæde eller lignende.

Støv sætter sig på stemmerne.

Hvis din harmonika har stået koldt så lad den stå uden for kasse i spilletemperatur i mindst ½ time inden du spiller på den da der ellers kan dannes kondens som kan låse dine stemmer fast samt støv kan sætte sig fast på tone tunger og kan i værste fald give rust på stemmer. Hvis uheldet er ude så lever den ind til en professionel rensning.

Rensning af harmonika.

Til rensning og pleje af din harmonika kan du bruge forskellige auto plejemidler beregnet til plastik eller møbel polish. Du må aldrig bruge midler der indeholder opløsningsmidler, da dette kan opløse celluloid belægning. Væd kluden og sprøjt ikke direkte på instrumentet når du poler for at fordele mere jævnt.

Stemmer kan knække eller låse.

Overbelast ikke din bælg når du spiller. Stemmer kan låse eller knække ved for hård belastning.

Beskyt bælg.

Bagside af bælgen bliver ofte ridset og bælgbånd slidt i stykker af bælter, lynlåse eller knapper. Du bør få monteret en bælgbeskytter hos din reparatør.

Utæt bælg.

En utæt bælg skal repareres hurtigst muligt da det hurtigt kan udvikle sig og ødelægge endnu mere, samtidigt kan stemmerne ændre klang ved falsk luft.

Stemning.

Hvis du spiller jævnligt på din harmonika skal den normalt stemmes for hvert tredje eller fjerde år. Hvis den ofte går ud af stemning kan stemmerne være rustne. Du bør få din reparatør til at undersøge problemet.

Tabt eller væltet harmonika.

Din harmonika kan have taget skade i kabinet, bas mekanisme, tonestokke m.v. og bør checkes af dit værksted for at undgå yderligere skade. Placer din harmonika så andre ikke kan komme til vælte eller sparke til den. Stil den på fødderne så den står fast og ikke opretstående.

Tag harmonika rigtigt ud af kassen.

Tag aldrig din harmonika ud af kassen ved at tage i bæreremme da rygrem mange gange er monteret med en krog der i værste fald kan gribe fat i knapper/tangenter og vride armene, sørg for at der ikke er noget der hænger i. Løft basdel ud først når den skal ud af kassen og læg diskantside ned først når du skal lægge den i kassen.